Fysioterapi til dig der har født
Fysioterapi efter fødsel
Genoptræning og støtte til din krop efter fødslen
Efter en fødsel gennemgår kroppen en stor omstilling, og mange oplever gener, som kan påvirke både hverdagen og livskvaliteten. Fysioterapi efter fødsel har fokus på at genopbygge styrke, funktion og tillid til kroppen i et trygt og individuelt tilpasset forløb.
Jeg ved, at tiden efter en fødsel er særlig og ofte travl. Derfor tilrettelægger jeg behandlingen med fokus på dine behov og din hverdag.
Hvordan foregår behandlingen?
Forløbet starter med en grundig samtale om din fødsel, din nuværende situation og eventuelle gener. Herefter laver jeg en undersøgelse af blandt andet bækkenbund, mavemuskler og din krop generelt.
Behandlingen kan blandt andet bestå af:
- Genoptræning af bækkenbund og core
- Øvelsesterapi og gradvis tilbagevenden til træning
- Manuel behandling ved smerter
- Vejledning i løft, amning og hverdagsbelastning
- Rådgivning om arvæv (fx efter kejsersnit eller bristninger)
Hvad kan du få hjælp til?
Fysioterapi efter fødsel kan hjælpe ved:
- Svag eller overbelastet bækkenbund
- Inkontinens (urin, luft eller afføring)
- Delte mavemuskler (rectus diastase)
- Smerter i ryg, bækken eller underliv
- Gener efter kejsersnit eller bristninger
- Tyngdefornemmelse eller nedsynkning
- Smerter ved samleje
- Usikkerhed omkring træning og aktivitet
Hvem kan have gavn af behandlingen?
Alle kvinder, uanset om du har født vaginalt eller ved kejsersnit, kan have gavn af et efterfødselstjek eller et genoptræningsforløb.
Hvornår giver det mening at opsøge hjælp?
Det kan være relevant at starte et forløb allerede få uger efter fødslen, men også senere, selv flere år efter. Mange gener kan behandles effektivt, uanset hvor længe de har været til stede.
Giv din krop den bedste start efter fødslen
Et målrettet forløb kan hjælpe dig med at genfinde styrke og tryghed i din krop, så du kan vende tilbage til dine daglige aktiviteter og træning med overskud.
Har du nogle spørgsmål til hvordan jeg kan hjælpe dig med dine gener eller til et kommende behandlingsforløb, så må du meget gerne kontakte mig på mail info@pelviafys.dk eller på sms 31536301.
Priser & booking
Nedenfor finder du en oversigt over priserne for hver specifik behandling:
Behandlingen foregår hos mig hos Grindsted fysioterapi og træning: Vestergade 120, 7200 Grindsted
575 kr.
1. konsultation – 60 min.
Tid til en grundig snak om din graviditet- og fødselsforløb. Undersøgelse, opstart af behandling og vejledning ift. mål og videre forløb.
Kommer du med en henvisning er 1. konsultation 45 min., hvor prisen følger danske fysioterapeuter overenskomst takster.
425 kr.
Opfølgende konsultation – 30 min.
En kortere opfølgende konsultation hvor vi kan koncentrere os en opfølgende snak og om enten briks eller træningsterapi.
Kommer du med en henvisning er opfølgende konsultation 30 min., hvor prisen følger danske fysioterapeuter overenskomst takster.
