Fysioterapi til dig der er gravid
Tryg og målrettet behandling under din graviditet
Fysioterapi til gravide er en specialiseret indsats, der tager udgangspunkt i de forandringer, kroppen gennemgår under graviditeten. Behandlingen har fokus på at støtte kroppen, forebygge gener og skabe de bedste forudsætninger for en god graviditet og fødsel.
Jeg har stor forståelse for, at graviditet både er en fysisk og følelsesmæssig proces. Derfor møder jeg dig med nærvær, faglighed og respekt, så du føler dig tryg gennem hele forløbet.
Hvordan foregår behandlingen?
Forløbet starter med en samtale, hvor vi taler om din graviditet, eventuelle gener og dine behov. Herefter laver jeg en individuel vurdering af din krop og bevægelighed.
Til din behandling hos mig, har jeg en speciel pude til gravide, der giver dig mulighed for at ligge på maven hele vejen op igennem graviditeten.
Puden er udformet sådan at der er plads til den voksende mave og barm.
Behandlingen tilpasses dig og kan blandt andet bestå af:
- Øvelsesterapi og træning tilpasset graviditeten
- Vejledning i kropsholdning og bevægelse i hverdagen
- Manuel behandling ved smerter og spændinger
- Bækkenbundstræning
- Rådgivning om fysisk aktivitet før og efter fødslen
Hvad kan du få hjælp til?
Fysioterapi under graviditet kan hjælpe ved:
- Bækken- og lændesmerter
- Smerter i ryg, nakke og skuldre
- Bækkenløsning
- Tyngdefornemmelse i underlivet
- Begyndende inkontinens
- Træthed og nedsat energi
- Forberedelse til fødsel
Hvem kan have gavn af behandlingen?
Alle gravide kan have gavn af fysioterapi, både hvis du oplever gener, eller hvis du ønsker at forebygge dem og styrke kroppen gennem graviditeten.
Hvornår giver det mening at opsøge hjælp?
Du kan starte et forløb når som helst i din graviditet. Det er en god idé at søge hjælp, hvis du oplever smerter, ubehag eller usikkerhed omkring træning og belastning, men også hvis du blot ønsker vejledning og tryghed i din graviditet.
En investering i din graviditet
Med den rette vejledning og behandling kan du skabe bedre trivsel under graviditeten og samtidig forberede kroppen bedst muligt til fødslen og tiden efter.
Har du nogle spørgsmål til hvordan jeg kan hjælpe dig med dine gener eller til et kommende behandlingsforløb, så må du meget gerne kontakte mig på mail info@pelviafys.dk eller på sms 31536301.
Andre tilbud til gravide
Udover den mere specifikke fysioterapeutiske manuelle behandling, tilbyder jeg også wellness massage til dig som gravid. Behandlingen er med rolige og afslappende greb, som giver dig følelsen af at blive taget hånd om.
Synes du det lyder som noget for dig eller en du kender?
Så læs mere her under gravidmassage
Oplever du ikke gener, men ønsker du stadig at komme igang med træning, eller vejledes i hvordan du kan fortsætte med at træne under din graviditet?
Så book en 1. konsultation hos mig og så tager vi en snak omkring dine mål for dig og din krop og lægger en fælles plan herefter.
Priser & booking
Nedenfor finder du en oversigt over priserne for hver specifik behandling:
Behandlingen foregår hos mig hos Grindsted fysioterapi og træning:
Vestergade 120, 7200 Grindsted
595 kr.
1. konsultation – 60 min.
En dybdegående snak om din graviditet og hvad du oplever af gener. Jeg laver en grundig undersøgelse, opstart af behandling og vejledning ift. hjemmeøvelser og vejledning i at mindske gener til hverdag.
Her kan du få tilskud fra sygesikringenDanmark.
Kommer du med en henvisning er 1. konsultation 45 min., hvor prisen følger danske fysioterapeuter overenskomst takster.
425 kr.
Opfølgende konsultation – 30 min.
En opfølgende konsultation hvor vi gennemgår fremskridtene i hjemmet siden vores sidste møde.
Herefter fortsætter den videre behandling.
Her kan du få tilskud fra sygesikringen Danmark.
Kommer du med en henvisning er opfølgende konsultation 30 min., hvor prisen følger danske fysioterapeuter overenskomst takster.



