Efterfødsels træning
TRÆN|MOR er et specialiseret fysioterapeutisk genoptræningstilbud til dig der har født. Træningen bliver varetaget af specialuddannet UroGynObs Fysioterapeut.
Til efterfødsels træning har vi fokus på at genopbygge kroppens generelle styrke og stabilitet. Vi skal have en stærk krop, der kan klare alt hvad hverdagen byder os. Der vil være særligt fokus på styrke og udholdenhed af bækkenbundsmuskulaturen, at genlære at kunne aktivere bækkenbunden ubevidst under aktivitet og styrke af muskler og led, som har været under naturlig belastning i løbet af graviditeten.
Der bliver naturligvis taget højde for gener og/eller smerter efter fødslen.
Træningen er for alle nybagte mødre! Både til dig der har født vaginalt eller født ved kejsersnit.
Du behøver ikke at have trænet før for at starte, og selvom du har trænet før, er du også meget velkommen til at fortsætte med mig på sidelinjen.
Du må starte træning på hold 6 uger efter fødslen eller når du føler dig klar.
Om du starter 6 uger efter fødslen, eller først føler dig klar 6 mdr. efter, er du velkommen uanset hvornår.
Træningen har til hensigt at:
- Øge bækkenbundens funktion
- Styrke og stabilitet af mave- og rygmuskulaturen
- Generelt øge kroppens styrke og kondition, for at have en bedre forudsætning for at være aktiv med dit barn/børn
- Øge din viden omkring egen krop og hvilke processor den skal gennemgå fra gravid -> ikke-gravid
- At have det sjovt og blive udfordret med andre mødre og deres skønne børn
Praktisk
- Ha’ tøj på du kan bevæge dig i, indendørs sko og en vandflaske med
- Jeg har en stor legemåtte med legetøj, men ellers medbring gerne babydyne og legetøj til dit barn hvis de er vågne under træningen
- Der er plads til barnevogne lige udenfor klinikken og ellers må baby meget gerne komme med ind og sove. Jeg har også én slyngevugge man kan benytte sig af under træningen.
- Holdet oprettes ved minimum 4 tilmeldinger. Jeg forbeholder mig retten til at aflyse holdet op til 24 timer før holdopstart såfremt der ikke er nok tilmeldinger.
Individuel konsultation
Jeg vil anbefale dig at booke en individuel konsultation forinden holdopstart, så vi kan tage de rette hensyn til dig. Det er dog ikke et krav.
Har du nogle spørgsmål til noget af ovenstående, er du mere end velkommen til at sende mig en mail på info@dinfamiliefysioterapeut.dk eller skrive en sms på 31536301.
Priser & booking
Nedenfor finder du en oversigt over priserne for holdtræning:
Holdtræningen finder sted på: Vestergade 120, 7200 Grindsted
875 kr. (inkl. moms)
60 min. træning 1x ugentligt
Forløbet strækker sig over 6 ugers træning.
