Handelsbetingelser

Sådan handler du hos Din familie fysioterapeut:

  1. På hjemmesiden www.dinfamiliefysioterapeut.dk, vælges den ydelse/hold du vil booke
  2. Du videresendes til et pop-up vindue, hvor du vælger den/det specifikke ydelse/hold – tryk herefter på vælg dato for konsultation/tilmeld og herefter indtastes dine personlige oplysninger.
  3. Accepter betingelser
  4. Kontrollér om dine oplysninger er indtastet korrekt og tryk herefter bestil tid eller godkend
  5. Du får tilsendt en mail med kvittering på din booking/køb. Inden din booking af enten ydelse eller hold, modtager du en påmindelse på mail, med praktiske oplysninger om din booking.

Priser og betalingsbetingelser

  • Alle priser er i DKK og er eksklusiv moms.
  • Der pålægges ikke yderligere gebyr ved betaling.
  • Der kan betales med mobilepay eller via. faktura med bankoverførsel

Fortrydelsesret

  • Jf. forbrugeraftaleloven gives der 14 dages fuld returret på holdtræning købt på hjemmesiden.
  • Fristen løber fra den dag du foretog købet på hjemmesiden og regnes i hele dage.
  • OBS: fortrydelsesretten frafalder, hvis der er 8 dage eller mindre inden holdstart, også selvom der er gået mindre end 14 dage siden købet. Dette gælder både ift. fysiske hold og workshops.
  • Hvis du som kunde ønsker at gøre brug af fortydelsesretten, skal du give besked skriftligt til info@dinfamiliefysioterapeut.dk, hvor du gør tydeligt opmærksom på at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret indenfor de 14 dage. Din familie fysioterapeut vil herefter refundere det fulde beløb inden for 14 dage efter den dato hvor Din familie fysioterapeut har modtages meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten, hvis der ikke er modtaget nogen service.
  • Alle behandlingsforløb er personlige og kan ikke overdrages til andre.
  • Der er ligeledes 14 dages returret ved køb af gavekort.

Ansvarsfraskrivelse

Din familie fysioterapeut er ikke ansvarlig for skader eller skadevirkninger, der opstår som følge af kundens deltagelse i behandlingsforløb. Kunden er selv ansvarlig for at informere Din familie fysioterapeut om eventuelle skader eller sygdomme, der kan påvirke deltagelse i et behandlingsforløb.
Alle risici forbundet med træning er kundens ansvar.

Ændringer

Din familie fysioterapeut forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelserne uden forudgående varsel. Kunden vil blive informeret om eventuelle ændringer i handelsbetingelserne.

Udeblivelse/sygdom

  • Da du optager en plads på et hold, kan der ikke refunderes for tabte træningsgange uanset årsag.
  • Hvis det er muligt, kan Din familie fysioterapeut tilbyde en erstatningstræning på et lignende hold af samme varighed.
  • Der refunderes ikke for workshops, hvor den tilmeldte ikke kan deltage. Ved workshops ydes der ikke erstatnings workshops.
  • Tabte træningsgange kan ikke afvikles efter dit oprindelige holds sidste træningsgang.
  • Kan et hold ikke etableres pga. for få tilmeldinger (færre end 6 tilmeldinger), refunderes det fulde beløb.
  • Ved sygdom hos underviseren etableres der en erstatningstræning, under forudsætning af at alle på holdet kan deltage.
  • Hvis du som gravid fx. føder før tid og dermed går glip af de resterende træningsgange, kan de missede gange bruges hvis du tilmelder dig et efterfødselshold efter fødslen. Hvis ikke du tilmelder dig et efterfødsel hold efterfølgende, frafalder de missede træningsgange.

Gavekort

  • Gavekort sælges både på klinikkens hjemmeside eller nede i klinikken.
  • Gavekortet kan anvendes i 3 år fra udstedelsesdatoen. Gavekortets værdi, eller dele heraf, kan ikke ombyttes til kontanter eller refunderes.
  • Gavekortets værdi kan anvendes til massage.

Andet relevant

  • Din familie fysioterapeut tager forbehold for trykfejl og udsolgte hold/workshop eller efterfølgende aflysning grundet for få tilmeldte.
  • Hvis holdet/workshop må aflyses pga. krig, naturkatastrofer, terror, strejker, snestorm, pandemier eller epidemier betragtes dette som force majeure, hvormed retten til erstatningsundervisning eller tilbagebetaling af betaling for hold/workshop bortfalder.
  • Din familie fysioterapeut vil dog så vidt muligt tilbyde onlineundervisning i stedet for holdtræning/workshop med fysisk fremmøde, såfremt der kommer en nedlukning af klinikken som følge af ovenstående.