Efterfødselsmassage – Ro, omsorg og velvære til din krop

Vi kvinder er mestre i at tage os af andre – men hvad med dig selv?
Hvornår var sidste gang, du gav dig selv lov til at tage en pause og bare være?

Med en wellness massage giver du dig selv et velfortjent pusterum fra hverdagen. En stund hvor to-do listerne, tankerne og travlheden kan vente.

Hvad kan efterfødselsmassage gøre for dig?
Efterfødselsmassage er en blid og beroligende behandling, der hjælper din krop med at komme sig efter graviditet og fødsel. Massagen kan afhjælpe spændinger i nakke, skuldre og ryg, som ofte opstår ved at sidde i låste positioner over længere tid, fx. når du giver dit barn mad og ved bæring af din baby. Den fremmer også blodcirkulationen, reducerer hævelser og giver din krop den nødvendige omsorg, den har brug for efter en stor fysisk præstation.

Denne behandling er for dig, der længes efter en pause til at mærke din krop og få lidt tid, hvor det kun handler om dig og din velvære.

En behandling tilpasset dig og din hverdag som mor
Jeg forstår at tiden som nybagt mor kan være overvældende, og derfor er massagen skræddersyet til dine behov. Vi arbejder på de områder, hvor du oplever spændinger, uanset om det er i skuldrene, lænden eller andre steder, der bærer præg af de nye daglige rutiner.

Inden vi går i gang
Vi starter altid med en grundig samtale om dine behov og eventuelle gener, så massagen bliver tilpasset netop dig. Hvis jeg vurderer, at massage ikke er nok til at afhjælpe dine udfordringer, vil jeg naturligvis vejlede dig om andre behandlingstilbud. Mit mål er, at du føler dig tryg, informeret og får den bedst mulige behandling.


Gavekort – En kærlig tanke til en nybagt mor

Kender du en mor, der trænger til et velfortjent pusterum? Et gavekort til efterfødselsmassage er den perfekte måde at forkæle en, der fortjener at blive taget hånd om. Gavekortet bestilles via sms eller mail og kan enten sendes elektronisk eller afhentes i klinikken.
Gavekortet er i en lækker tyk kvalitet og pakkes i en hvid kuvert hvor du kan sætte dit eget præg til den heldige modtager.


Massage til mødregrupper

Vil I som mødregruppe forkæle jer selv med en afslappende og nærværende oplevelse? Jeg tilbyder at komme ud til jer med min mobile briks, så I kan få massage, mens de andre holder øje med jeres små guldklumper.

Vil du høre mere?
Klik på linket herunder, for at læse om andre muligheder, jeg kan tilbyde til jeres mødregruppe.

Priser & booking

Nedenfor finder du en oversigt over priserne for hver specifik behandling:
Behandlingen foregår i min klinik på: Vestergade 88, 7200 Grindsted

525 kr.

55 min. massage



På 55 min. kommer jeg omkring hele din krop med fokus på det område du ønsker.
Du starter maveliggende og undervejs beder jeg dig roligt om at vende dig om på ryggen.

Har du brug for omsorg?
Så book en tid i boksen herunder

425 kr.

45 min. massage



På 45 min. kommer jeg omkring det meste af din krop med fokus på det område du ønsker.
Du starter maveliggende og undervejs beder jeg dig roligt om at vende dig om på ryggen.

Har du brug for omsorg?
Så book en tid i boksen herunder

GAVEKORT

Bestilling


Bestil dit gavekort ved at sende mig en sms på 31536301 eller en mail på info@dinfamiliefysioterapeut.dk og vedhæft nedenstående ønsker til beskeden

  • 55 min. eller 45 min. massage
  • Hvilket navn gavekortet er til
  • Hvilket navn kortet er fra
  • Om du ønsker afhentning i klinikken eller at få gavekortet tilsendt elektronisk